Om Claire

Jeg er først og fremmest kvinde, mor, kæreste og evighedsstuderende med rødder i England.

Siden jeg kom til Danmark, et lille antenne-barn på 6 år, i et nyt land med en ung mor har jeg været optaget af stemninger og følelser. Det har udviklet sig til en livslang interesse for alt der har med mennesker at gøre. Jeg er optaget af hvordan det vi har med os, påvirker vores følelser, adfærd, mønstre, krop og helbred. Jeg er på en og samme tid nysgerrig på den videnskabelige forståelse af livet, af psykologi, biologi, neurovidenskab og alt det som ikke nødvendigvis kan måles og vejes, men som kan mærkes.

Nysgerrighed, læring, åbenhed og empati er nøgleord for mig og mit hjerte brænder for at hjælpe og støtte mennesker som er ramt af livet til at finde mere ro i krop og sjæl.

Udover individuel terapi arbejder jeg desuden som frivillig i Foreningen Omdrejningspunktet, hvor jeg tilbyder gratis gruppeterapi til psykisk voldsramte kvinder.

Min uddannelse har rødder i den humanistiske tradition med fokus på eksistentiel, neuroaffektiv og emotions fokuseret terapi.

Mine værdier

  • Nysgerrighed

    Nysgerrigheden er mit primære værktøj som terapeut. Jeg bruger min nysgerrighed til at undersøge hvilke temaer, følelser og mønstre der er på spil hos dig uden forudindtagede antagelser om hvem du er eller hvad du har brug for.

  • Nærvær

    Hver eneste terapeutiske samtale er et unikt møde mellem to mennesker hvor du er i centrum. Jeg baserer mine analytiske betragtninger og terapeutiske interventioner på en kombination af teoretisk viden, erfaring og følelsesmæssige og kropslige sansninger. Det betyder at jeg i hver enkelt session har fuldt fokus på at være nærværende i kontakten med dig og det du bringer med ind i rummet i dag.

  • Omsorg

    At gå i terapi kræver at man åbner sine inderste følelser og tanker for et helt fremmed menneske og det kræver tryghed og tillid mellem terapeut og klient. Jeg møder dig med et kærligt blik og en åben, ikke-dømmende holdning for at sikre at vi sammen kan opbygge den nødvendige tillid.

Min uddannelse

Min terapeutiske uddannelse har rødder i den humanistiske tradition med fokus på eksistentiel, neuroaffektiv og emotions fokuseret terapi.

  • Efteruddannelse i Psykisk Vold ved Foreningen Omdrejningspunktet

  • Psykoterapeut MPF ved Psykoterapeutisk Institut

  • 200 TT yogalærer ved Prana Yoga Shala

  • Cand.Mag i Litteraturvidenskab ved Københavns Universitet.